Du har forandret noget i mit liv, som jeg har brugt mange timer og mange dage på at forstå og vænne mig til. I tankerne har jeg været hos dig hver dag.

Jeg har genoplevet situationen på briksen i din stue, mærket den isnende kulde i min højre side, genkaldt de små violette skyer som bølgede forbi fra venstre mod højre på en mørkgylden baggrund, alt foregik i starten og bag lukkede øjne. Resten af tiden husker jeg kun som kulde i højre side, fra skulderen mod rygsøjlen, ned langs højre overarm og ned til højre fod. Jeg frøs, men vidste der var varmt i stuen og mærkede varmen i venstre side.

Jeg husker det meste af hvad du sagde til mig. Det var ikke alt som jeg helt forstod, men jeg lyttede og fornemmede, at du havde gjort en indsats til gavn for mig og jeg følte mig glad.

Inden turen til Mogenstrup havde jeg købt et par kager som skulle videre til et par ældre mennesker som jeg ville give et uventet besøg. Men jeg valgte at køre direkte hjem, drikke noget vand og hvile mig, sådan som du sagde.

Efter et par timer vågnede jeg, frisk og veludhvilet og dejlig varm i hele min højre side. Jeg var glad og dybt taknemmelig!

Kort tid efter mit besøg hos dig, var jeg hos tandlægen. Jeg medbragte den cd, som du lånte mig, og fik den afspillet under behandlingen og både tandlægen og jeg selv, var lige overraskede over min rolige og afslappede adfærd i samtlige 45 min, som konsultationen varede, sådan har hverken tandlægen eller jeg oplevet situationen før, da jeg også der tidligere både har grædt og gået i panik, fordi jeg ikke mente jeg kunne få luft og mærket meget uregelmæssig hjerterytme. (tandlægeskræk fra barndommen)

Det var mit første bevis på forandring, men jeg var fortsat skeptisk. Et par dage efter knækkede jeg en fortand og måtte afsted igen. Succesen gentog sig, jeg var stille og rolig.

Lørdag aften var jeg til en fødselsdag og mistede endnu en fortand, som jeg slugte, og i går, mandag, var jeg igen hos tandlægen, rolig og fattet og i morgen, onsdag, skal jeg afsted igen, men er ikke nervøs.

Det er en helt ny situation for mig, efter 47 år med tandlægeskræk, hvor jeg som ved skolestart fik trukket tænder ud uden bedøvelse, og senere oplevet at bliv bundet fast til stolen, mens to damer holdt mig.

Jeg har en meget nær ven, som kom han på besøg hos mig, og kagerne som var tiltænkt mine venner, de ældre mennesker. De blev nydt under hyggeligt samvær med min ven.
Vores nære venskab blomstrer igen, og i aftes inviterede han mig til mad på sin bopæl, og vi nyder begge vore små stunder sammen i hinandens selskab, som nærmest kan sammenlignes med et broder – søster forhold, også når det gælder at hjælpe hinanden omkring praktiske opgaver, og det fungerer fint for os begge. Min ven synes jeg har forandret mig meget siden jul, siger han, men nu ved han hvorfor, selvom han ikke helt forstå hvad healing er, da han aldrig tidligere har hørt om det.

Min sårbarhed er fuldstændig gået i opløsning. Den er væk. Folk kan sige og mene præcis hvad de har lyst til. Det gør ikke mere ondt i min sjæl at blive omtalt negativt, for nu har jeg det godt og trives og så er alle andres mening om mig helt uden betydning.

Du har virkelig præsteret at mesterværk som åndelig formidler!

Som nævnt tænker jeg på dig hver dag, og er taknemmelig for de forandringer som indtil videre er sket i mit liv. Jeg nedbryder gammelt med nyt. Det er en lang proces, men der sker nye fremskridt hver dag, og når jeg er klar, vil jeg gerne møde dig igen. – Tak for lån af båndet og tak for din hjælp.

Kærlig hilsen og på gensyn fra Marianne